Handover

Tjekliste: Når en forælder dør

Hvad skal man gøre, når en forælder dør? En rolig tjekliste til de første timer, den første uge og månederne efter: læge, bedemand, skifteret, bank og bolig.

Opdateret

Når en forælder dør, kommer sorgen og papirerne på samme tid. Det er meget på én gang, og ingen kan det i forvejen. Den gode nyhed er, at det meste ikke haster. Her er en tjekliste, delt op efter hvornår tingene skal ordnes, så du kan tage det i den rækkefølge, det giver mening.

Du behøver ikke gøre det hele selv. Bedemanden hjælper med meget af det praktiske omkring begravelsen, og skifteretten fortæller jer, hvad der skal ske med boet. Spørg hellere én gang for meget.

De første timer

Hvis din forælder dør på hospitalet eller plejehjemmet, tager personalet sig af det lægelige, og de fortæller dig, hvad der sker nu. Dør din forælder i hjemmet, skal en læge komme og konstatere dødsfaldet.

De første dage

Nu handler det mest om begravelsen eller bisættelsen. Det meste kan en bedemand hjælpe med, og de er vant til at guide familier igennem det.

Begravelseshjælp er et beløb fra det offentlige, som afhænger af boets og en eventuel efterlevende ægtefælles økonomi. Det søges via Udbetaling Danmark, og bedemanden kan som regel søge det for jer. Læs mere på borger.dk.

Skifteretten og dødsboet

Når nogen dør, får skifteretten besked om dødsfaldet. Skifteretten kontakter de nærmeste pårørende for at finde ud af, hvordan boet skal behandles. Et dødsbo er alt det, din forælder efterlader sig: penge, bolig, ting og gæld.

Der er flere måder at afslutte et dødsbo på. Er der en efterlevende ægtefælle, kan vedkommende ofte vælge at sidde i uskiftet bo. Er boet lille, kan det ofte afsluttes enkelt. Ellers kan arvingerne selv dele boet ved et privat skifte, eller en advokat kan blive bobestyrer. Skifteretten forklarer mulighederne, og hvad de kræver.

Er I i tvivl, så spørg skifteretten eller en advokat, der arbejder med dødsboer. Det er bedre end at gætte.

De første uger

Mange offentlige myndigheder får automatisk besked om dødsfaldet gennem CPR-registret. Folkepension og andre ydelser stopper af sig selv. Men private aftaler skal I selv tage jer af.

De første måneder

Det, der gør det lettere: at vide det på forhånd

Det sværeste for de fleste efterladte er ikke selve opgaverne. Det er at lede. Hvilken bank? Hvilket pensionsselskab? Hvor ligger testamentet, og ville mor egentlig begraves eller bisættes? Hvem skal man ringe til om huset?

Har du forældre, der stadig lever, er det en stor gave at få talt om det, mens det er hverdag. Ikke som en snak om døden, men om hvordan hjemmet hænger sammen: regninger, forsikringer, papirer, nøgler, ønsker. Læs også guiden om testamente og fremtidsfuldmagt.

I Handover: Ønsker til begravelsen hører til under "Ønsker og beslutninger". Hvor testamentet ligger, står under "Vigtige papirer", og hvem der skal have besked først, under "Hvis der sker noget".

I Handover: Bank, pension og faste regninger skrives ned under "Penge og regninger" og "Personlige forsikringer og pension". Koder og logins ligger ikke i almindelig tekst, men i en forseglet kuvert.

Det tager en eftermiddag eller to at få det vigtigste skrevet ned. For dem, der står tilbage, kan det spare uger.